Opgave 4 / Dyerhold - Naturfaglige overvejelser

Dyrehold Opgaven

Jeg har valgt at lave et dyrehold med høns, da naboen lige har fået nogen. I det følgende vil jeg komme ind på fordelen i at holde høns og de naturfaglige overvejelser.

Fakta om mit hønsehold:

Antal høns	1 hønemor
Antal unger	2 hanekyllinger og 4 hønekyllinger
Farve fjerde	Hønsemor – Brun Kyllinger – 5 hvide, 1 med sorte prikker.
Farve fødder	Gul – orange
Farve næb	Hønemor – Rød orange Kyllinger – orange
Foder	Demeter bio Körnerfutter (kornfoder) Indhold: Majs, hvede, østersskal Insekter Græs Planter Ukrudt Brændenælder Madrester Frugt Larver
Født / Alder	Hønemor – ca. 1 år gammel Kyllinger – født 21.7.15
Areal	Hønsehus – ca. 3 m² Hønsegård – ca. 13 m²

Naturfaglige overvejelser: 

Fordele i at holde høns:

Det har flere fordele hat holde høns.

• Hønsene æder køkkenaffald man ikke behøver at smide ud i skralden længere. Dermed produceres mindre affald.
• Hønsene lægger næsten hver dag et æg, det sparer penge da man nu er selvforsynende med æg og også kød.
• Egen dyrket økologiske høns har meget velsmagende kød og man ved hvad hønsene har spist. I industrielt dyrehold har hønsene ikke fået frisk føde som insekter og planter, men til gengæld har de fået antibiotika til forebyggelse.

Føde (Hvad, hvordan, hvor ofte):

Mange har den antagelse at høns spiser alt, men det gøre de ikke. Høns kan ikke lide citroner, sure æbler, store snegle. Hønsene kan få madrester fra køkkenet, hønsefoder, græs, urter og insekter og larver.

Hvis hønsene er fritgående finder de selv deres føde i haven, hvor de leder under buske, stauder og i græsset efter små insekter.  Yderlig har hønsene brug for et godt hønsefoder, da de har brug for proteiner, som er med til at danne ægget. Et godt hønsefoder indeholder derfor majs, korn, soja, raps og kalk. Kalken er især vigtigt for knoglerne og æggeskallen. (Juhl & Falgren 2012)

Min hønsegård:

I mit dyrehold er der planer om til næste sommer, at hønsene for muligheden for,at gå omkring uden for deres voliere, i et afspærret område, i haven. Det bliver et afspærret område da hønsene ellers kan løbe ud på vejen eller over til naboen. Derudover spiser de ikke kun det de må men tager alt det de kan få næbbet ned i. Det betyder at de også spiser planter man lige har sået eller de finder noget godt i køkkenhaven. Desuden klatter de ret meget og for ikke at have hele haven fyldt, undgår man det når man afspærrer et stykke til dem.

Brændenælder

Nu hvor hønsene ikke lever frit endnu skal der samles planter, insekter og køkkenaffald til dem, så de kan få noget at spise og kradse i.

Foder

Jeg har iagttaget at hønsene ikke kan lide når køkkenaffaldet er for stort. Nabo havde lige givet dem kebab og de spist næsten det hele på en gang, men brødet, paprika og agurk var for store og lod det så ligge. Da vi skar det i små stykker åd de det.

Hønsene for derudover økologisk hønsefoder som kommer ind i en foderautomat. Her har hønsene selv regulere deres foder indtægt.  

Foderautomat

Rede / Buret indretning:

Min hønsegård:

Min nabo har valgt at tage et børne legehus af træ som rede. Det har været en forholdsvis hurtig måde at opbygge en hønsegård på. Afmålingerne af huset er 2 x 1.5 x 1.5 m.  

Hønsehus med indgang (sort kasse)

Huset er sat op på sten så hønsene også kan gemme sig under huset og det ikke står ned på jorden og begynder at rådne. Selve hønsegården er bygget indbrudssikker mod rotter og mår.

I selve hønsehuset blev der anbragt siddepinde, en rensnings skuffe, to redekasser og en skuffe til at samle æggene ind. Begge skuffer kan åbnes udefra og gøre det nemmere at rense hønsehuset og samle æggene ind.

Redekasser

De to redekasser har et hul i midten så æggene kan falde ned i ægge skuffen. På den måde behøver man ikke at kravle ind i hønsehuset, men indsamle æggene udefra. 

Ægge skuffen

Rensnings skuffe

Hønsegården er på ca. 13 m² hvor hønsene har mulighed for at tage et sandbad, spise deres foder, drikke vand, kradse i jorden og sidde på pinde. Støvbadet er vigtigt for hønsenes egen daglig hygiejne.

Sandbad

'

Skjule muligheder:

Min hønsegård:
Hønsene kan både gå under deres hønsehus men de kan også gå ind i deres hus.

Klima:

Høns kan godt holdes udenfor selvom det er vinter og – 8 grader. Hønsene har bare et højere forbrug af foder for at kunne holde varmen og vandet skal holdes frostfrit. (Juhl & Falgren 2012)

Min hønsegård:
Når solen skinner for meget går hønsene i skyggen eller under hønsehuset. Hvis det regner er de også ude, det eneste hønsene ikke kan lide er lyn og tordenvejr. Efter et voldsomme tordenvejr om natten sad hønsene stive af skræk langt ind i formiddagstimerne før de begyndte at røre sig igen.

Sociale muligheder (flokdyr):

Høns er flokdyr og trives bedst i mindre flokke. De lever i et hierarki der hos høns kaldes for hakkeorden. Hønsene hakker efter hinanden for at bestemme hvilken høne der er den dominerende. Den dominerende høne får lov til at spise først, have den bedste sove- og rede plads. Jo større en flok er jo mere hakkes der efter hinanden. Det kan ske at den høne der er længst nede i hierarkiet ikke trives godt pga. mangel af foder.

Et andet problem der kan opstå i et hønsehold er fjerde pilleri og kannibalisme. Det betyder at de går rundt og piller fjerde hos sig selv eller hos de andre høns. Resultatet af det er at hønsene taber deres fjerde.

For at undgå det har hanen i hønsegården en specielt funktion. Hanen skal holde ro og orden og fordel arbejdet i flokken. Desuden galer han om morgen for at vække flokken og fortælle dem at de skal begynder med at spise og lægge æg. Hanen galer også for at vise andre haner at det er hans flok og de skal holde sig væk. (Juhl & Falgren 2012)

Trods alt lever høns i flokke sammen og har et socialt adfærd, men de er ikke lige venligt til alle på samme måde.

Min hønsegård:
Allerede nu kan man iagttage at hun kyllingerne hakker efter hinanden og han kyllingerne sørger for ro og orden i hønseflokken.

Dag- eller nataktiv:

Min hønsegård:

Høns er dagaktive selvom de godt kan sidde og holde en lille lur midt på dagen. De er beskæftiget med at kradse i jorden, lede efter føde, pudse sig og tage sandbad.

Formering:

Hos høns er det ikke nødvendigt at der er en han med i spil, som normalt hos fuglene, for at hønen lægger æg. Men man har brug for hanen når man vil avle, vedligeholde bestanden eller have slagtehøns.

Udviklingen af en kylling går fantastisk stærkt bare på 21 dage udvikler kyllingen sig. Allerede efter 14 timer er der synlige tegn på forandring inden i ægget. På selve ægget er der ikke noget at se. For at være sikker på at ægget er befrugtet bliver man nødt til at afvente tre dages rugning. Derefter kan man gennemlyse ægget hvor man kan se de første tegn på en kylling.
Her har man en god oversigt over hvordan kyllingen udvikler sig. 

Efter 21 dage pikker kyllingen sig gennem skallen, det kan tage op til 24 timer inden den er kommet helt ud. (Juhl & Falgren 2012)

Årscyklus:

Høns har ingen brunstcyklus, de kan parre sig og udvikle frugtbare æg altid. Høns starter med at lægge æg for første gang når de er omkring 20 uger gamle. Når de er omkring 2 år begynder ægproduktionen at tage af.

Hønsene holder ikke nogen vintersøvn og laver de samme ting både om foråret, sommeren, efteråret og vinteren.

Rengøring / Hygiejne:

Som jeg selv fandt ud af lugter høns ikke særligt godt, især når solen står på volieren og huset i noget tid. For at undgå dette er det vigtigt at rense mindst en gang om ugen i huset og i volieren efter behov. Om vinteren lugter høns ikke så meget, men fordi de tilbringer meget af dagen indenfor skal der gøres rent noget oftere.

Det er ikke muligt at fjerne alle klatter i volieren da hønsene blander dem med jord når de kradser i den. Derfor er det godt at skifte jorden ud en gang om året. For at undgå sygdomme hos hønsene, skal de altid have tilgang til frisk vand og madresterne fra køkkenet må kun gives i små mængder, som kan spises på kort tid.

Rotter kan nemlig blive til et problem, hvis de først har fundet ud af at der er madrester og foder. For at undgå det skal tørfodret pakkes godt væk i plastik tønder med låg på.

Min hønsegård:

Hønsefoderet bliver lagret i tønder i garagen hvor rotter ikke kan komme til. Desuden for hønsene kun få mængder af køkkenaffald. Min nabo har gjort dårlig erfaringer med madrester der ligger for langt tid i hønsegården, da det ikke kun tiltrækker rotter, men også bier og insekter.

Dyreholdets kredsløb:

• Vi har ægget som enten kan spises eller bliver til en kylling. 
• Kyllingen begynder at spise planter, hønsefoder og smådyr. 
• Hønen spiser hønsefoder, planter og smådyr. 
• Gødningen bliver komposteret. 
• Kompostet kan bruges til planter og komposten bliver spist af smådyr. 
• Smådyrene og planter bliver spist af hønen. 
• Hønen kan enten spises eller lægger nye æg og ruger dem ud. 
• Æggene kan enten spises eller blive til kyllinger. 

Natursyn:

Jeg blev først med alderen mere bevidst om naturen. Vi har nemlig brug for mange ting fra naturen som f.eks. træet som vi laver papir og møbler af. Vi har brug for frisk vand og vi lever af det naturen giver os som f.eks. frugt, planter og grønsager. Desuden giver naturen os sol og regn som er med til at planterne vokser. Vi kan altså ikke leve uden naturen. Derfor skal vi passe på vores natur, så de fremtidige generationer også kan nyde godt af den. Det er dermed også vores ansvar, som kommende pædagoger, at formidle børnene vigtigheden af naturen.




Litteratur:

Juhl J. & Falgren S. (2012). Økohøns - Selvforsyning til husbehov. Farum: Koustrup & Co.