Opgave 4 / Dyrehold / Pædagogiske overvejelser

Pædagogiske overvejelser:

Brugergruppe:

Et hønsehold er egnet til bruger fra 3 – 80 år. Både de små i børnehaven fra 3 – 6 år har glæde af hønsene, men også i social- & specialområde eller ældre bruger kan have glæde af hønsene og løse opgaver der er forbundet med hønseholdet. Jeg vil mene at børn under tre år godt kan besøge og iagttage hønsene, men de kan ikke varetage opgaver der står i sammenhæng med hønseholdet. Derudover er hønsene er ret hurtige og kan i starten nemt blive skræmt. Desuden tager småbørn ofte deres fingre i munden som ikke er hensigtsmæssig i samvær med høns da deres klatter kan indeholde bakterier.

Behov:

Børnene skal lære hvad hønsene har af daglige behov, som f.eks. deres foder, frisk vand, støvbad, strøelse, rent voliere og hønsehus.

I den sammenhæng kan der introduceres eller bearbejdes følgende faglige begreber.

Høne	Hane	Kylling
Æg	Kønsforskel	Rede
Korn (foder)	Økologi – Økosystemet	Miljø
Liv & Død	Genbrug – Madrester	Dyrevelfærd
Hygiejne	Ornitologi – Fugle

Hønsegårdens indretning:

For at borgerne har den bedste oplevelses mulighed skal både hønsehuset og volieren være større end i mit dyrehold. Grunden til det er at der ellers mangler plads til borgerne og børnene. Hønsene skal have mulighed for at gå væk hvis de vil det.

Dyreholdet placeres bedst udenfor hvor der både er læ, skygge og sol, så hønsene selv kan vælge. Desuden er det vigtigt at overveje, om hønsene skal have muligheden for at gå frit eller om de skal være i volieren (hønsegården).

Min mening til det er, for det første klatter hønsene overalt og det kan give yderlig arbejde i personalegruppen. For det andet så skal der være overskud og tid til at der er personale som passer på både høns og børn når de er fritgående. I et hønsehold i baghaven med ens egne børn ser jeg ikke noget problem, men i forhold til det pædagogiske arbejde i daginstitutionen vil jeg fraråde at hønsene løber frit.

Hønsegården skal være store nok at den kan rumme både borger og høns, desuden skal der være fri sigt udefra og ind i hønsegården. På den måde kan de borger der er bange for hønsene vende sig til hønsene og bare iagttage dem.

I planlægningen af volieren skal der tilgodeses at der er plads til et sandbad, pinde / grene hønsene kan sidde på, et sted hønsene kan få frisk vand og foder og en foderautomat til kornfoder. I planlægningen af hønsehuset skal der tages hensyn til hønsenes behov som f.eks. siddepinde og rugekasser. For at borgerne kan se ind i huset, kan man installere vinduer i forskellige højder. På den måde kan man se ind til hønsene uden at man skal gå ind til dem.

Pædagogens rolle:

Jeg har fundet en artikel på bupl.dk  hvor der er 5 børnehaver der har fået penge til at etablere et dyrhold i deres børnehaver i lejre kommune. Her er det Hegnsholt Hønseri  som har været med til at opbygge de hønsehold. (Bille: 2014)

Som pædagog kan det altså være en mulighed, når man kan finde et hønseri, som i ovenstående artikel, hvor man kan få hønsene. Her kan man også få afklaret forskellige problemstillinger i forhold til hønsehold, som f.eks. gødningen, foder og slagtning.

I ovenstående børnehaver laver de slagte fest, hvor børnene i børnehaven, med tilladelse af forældrene, kan være med til slagtningen. (Bille: 2014)

Før man starter med et hønsehold skal der afklares flere ting hos kommunen. På Aabenraas kommunes hjemmeside står der ikke noget specielt om regler til daginstitutioner hvad et dyrehold angår, men de har skrevet noget om hobbylandbrug. Her skal følgende krav være opfyldt før man kan starte med et dyrehold.

• Der må ikke være mere end 30 høns i et hønsehold, ellers er det ikke et hobby mere men et erhverv.

• Når man vil bygge et hønsegård er der særlige tilladelser krav der skal opfyldes.

• Der skal være en fast regel for hvad der sker med hønsenes gødning. (Hobbylandbrug: 2015)

På sundhedsstyrelsens hjemmeside har jeg fundet følgende omkring dyrehold i daginstitutioner.

Sundhedsstyrelsen foreslår at der skal være et forældresamarbejde, omkring dyreholdet, for at undgå problemer. I sammenhæng med et dyrehold er der flere ting der skal afklares som f.eks. hvem der passer på dyrene i ferietiden, sundhedsmæssige- og hygiejniske udfordringer, samt de pædagogiske udfordringer (børn ikke masser på hønsene, forholde sig stille og roligt når man er hos hønsene mm.).

Et andet emne sundhedsstyrelse gøre opmærksom på er hygiejne i samvær med dyre og smitsomme sygdomme (Dyr i dagtilbud: 2010), som fugleinfluenza, salmonella og lopper. (Juhl & Falgren: 2012)

Pædagogisk forløb:

Jeg har valgt at lave et pædagogisk forløb omkring hygiejne i forhold til hønsehold i daginstitutionen. Min målgruppe er børn i alderen 5 – 6 år og dermed førskolebørn.

Hygiejne i daginstitutionen

I 1987 udkom ”Hygiejne i Daginstitutionen” for første gang og blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. De beskrivende anbefalinger er til personalet i daginstitutionen, firtidshjem og klubber (Sundhedsstyrelsen 2013: 3-4). Børn har en særlig sårbarhed i forhold til voksne. Grunden til det er, at børnene ikke har opbygget et stort immunforsvar endnu og børnene ikke kender betydningen af hygiejne eller har opbygget vigtige vaner som f.eks. håndvask. For at børnene bliver mere opmærksom på hygiejne og sygdomme er det vigtigt at lære børnene noget om hygiejne og hvordan de vasker hænder (Sundhedsstyrelsen 2013: 98-103).

Smtte – model til mit pædagogisk forløb omkring hygiejne.  

Sammenhæng:

For at børnene kan være med til hønseholdet skal de lære noget om emnet hygiejne. Som allerede beskrevet i pædagogens rolle er det også et krav fra Sundhedsstyrelsen at der overholdes regler i forhold til dyrehold og hygiejne.

Mål:

• Børnene får et indblik i sygdomme høns kan overføre.
• Børn får almen viden om håndhygiejne og en forståelse for en hygiejnisk omgang med hønseholdet.

Tiltag:

• Tale med forældrene om håndhygiejne i forhold til hønseholdet.
• Tale med børnene omkring hygiejne og håndvask.
• Øve med børnene at vaske hænder. Her kan det være en fordel, hvis man hænger plakater op der viser børnene hvordan der skal vaske hænder.
• Se med børn på bøger omkring emnet hygiejne. En bog der også bliver anbefalet fra Sundhedstjenesten omkring håndhygiejne er: ”Dengang Mulle glemte at vaske sine poter”. Som kan ses her  (Apoteket: 2010) Bogen handler om en lille mus der glemmer at vaske hænder og bliver forkølet.
• Yderlig informationer omkring håndhygiejne i daginstitutionen kan hentes her, på Sundhedstjenesten-egedals hjemmeside.

Tegn:

• Børnene går selv ud og vasker hænder efter de har været hos hønsene.
• Børnene er påpasselig med ikke at putte fingrene i munden, når de er ved hønsene.
• Børnene minder hinanden på at vaske hænder.

Evaluering:

• Det pædagogiske forløb skal evalueres gennem observationer og logbog.
• Evalueringen finder sted både i personalegruppen og med forældrene.

Efterfølgende:

Der kan laves yderligere forløb omkring hønsene som f.eks. kunne være

• Ornitologi – høns. – Børnene får en almen viden om fugle og en udpræget viden om høns.

• Behov – høns – Børnene får kendskab til hønsenes behov som f.eks. foder, vand, siddepinde og rugekasse.

• Opførelse hos høns – Børnene for en bevidsthed om hvordan man forholder sig i samvær med høns.
• Bygge en hønsegård – Børnene får indblik i opbygningen af en hønsegård.

Kilder:

Litteratur:

Juhl J. & Falgren S. (2012). Økohøns; Selvforsyning til husbehov. Farum: Koustrup & Co.

Sundhedsstyrelsen (2013). Hygiejne i Daginstitutioner. (5. udgave). Side 3-4 & Side 98-103. København: Komiteen for Sundhedsoplysning

Internet:

Bille Marie (2014). Lær af os. Vores hønsegård er børnenes fristed. Lokaliseret 11.09.2015 på http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/B05552FB85349CA3C1257D73003B5415?opendocument

Dyrhold i dagtilbud (2010). Lokaliseret 11.09.2015 på

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/892C05F3C783432985B8789AFB8AC364.ashx

Hobbylandbrug (2015). Lokaliseret 11.09.2015 på

https://www.aabenraa.dk/erhverv/erhverv-paa-landet/landbrug/hobbylandbrug/

Apoteket (2010). Lokaliseret 11.09.2015 på

http://www.apoteket.dk/~/media/Brochure/Musen_Mulle/musen_mulle.ashx