Himbærbusk
Navn
|
Hindbærbusk
|
Latinsk navn
|
Rubus idaeus
|
Familie
|
Rosenfamilien
|
Højde
|
100 – 150 cm
|
Frugt
|
Hindbær
|
Blomstringstid
|
Maj
|
Høst
|
Juni – September
|
Farve
|
Bladene: grøn
Frugt: rød |
Informationer / Anvendelse
|
Informationer:
Hindbærebusken
hører med til familien af roserne. Lige som rosen har busken også torne, men de
er meget lille og bløde. Den gror helst i læg og lysninger af både løv- eller
nåleskove. Hindbærren findes i både rød, hvid og gul.
Anvendelse:
Hindbærren er
en meget vitaminholdig frugt som er meget sund. Den kan spises rå eller man kan
lave marmelade, saft eller kage med hindbær. Bladene af busken kan drikkes som
te.
|
||
Kilde
|
Wikipedia 2015, Lokaliseret 04.09.15 på
https://de.wikipedia.org/wiki/Himbeere
|
Brændenælde
Navn
|
Brændenælde
|
Latinsk navn
|
Urtica dioica
|
Familie
|
Nældefamilie
|
Højde
|
10 – 300 cm
|
Stænglen
|
Besat med små hår, som er skyld i at man brænder sig.
|
Høst
|
Maj – August
Bedst smager de nye lysegrønne skud.
|
Informationer / Anvendelse
|
Informationen:
Planten har
fået sit navn af de små hår der sider på den og svider på huden når man rører
ved dem. Grunden til at det svider er, at hårene på planten knækker og saften
kommer ud. Brændenælden er god for sundheden da den indeholder mange vitaminer,
især de nye friske skud i april – maj er bedst til tilberedning af mad og te. I
gamle dage brugte man nældens fiber til at lave groft stof.
Anvendelse:
Man kan spise
nælderne som suppe eller drikke den som te. Men der er næsten ingen grænser for
hvad man kan bruge den til. F.eks. kan man også lave spinat eller pandekager af
den.
|
||
Kilde
|
Bendix Malene 2013: Skov i skolen. Lokaliseret 04.09.15 på
|
Eng-Brandbæger
Navn
|
Eng-Brandbæger
|
Latinsk navn
|
Senecio Jacobaea
|
Familie
|
Kurvplantefamilien
|
Højde
|
Op til 100 cm
|
Alder
|
Flere årig urter
|
Blomstringstid
|
Juli – september
|
Informationer
|
Planten indeholder – pyrroliziclinalkaloider som
fremkalder skader i leverne der kan føre til døden især hos heste. Selv når
planten bliver tørret når der laves hø er den stadigvæk giftig. Bier optager
plantens gift og tager det med i deres bi-huse. Giften kommer på den måde ind
i honning produktionen. Det kan også være skadeligt for småbørn,
ældremennesker og gravide kvinder.
|
||
Kilde
|
Hansen Poul Evald 2011: Fugle og natur. Lokaliseret 04.09.2015 på
|
||
Rejnfan / Guldknap
Navn
|
Rejnfan eller Guldknap
|
Latinsk navn
|
Tanacetum vulgare
|
Familie
|
Kurvplantefamilie (Asteraceae)
|
Højde
|
30 – 150 cm
|
Alder
|
Flerårig
|
Blomstringstid
|
Juli - September
|
Blomst
|
Kurvene sidder i tætte kurve fra 10 – 70 stk. og er i
diameter 7 -11 mm.
|
Lugt
|
Har en stærk krydret lygt grunden til det er æterisk
olie.
|
Informationer / Anvendelse
|
Informationer:
Rejnfanen ser
man ofte i vejkanter og grøfter hvor den vokser i store mængder. Planten er
ikke spiselig selvom man brugte dem i gamle dag til at behandle folk som havde
fået orm. I dag fraråder man at bruge planten da den er giftigt.
Anvendelse:
Planten kan dog bruges til at farve tøj med.
|
||
Kilde
|
Flensted Aase 1. udgave 2006, Red. Hansen Poul
Evald: Fugle og natur. Lokaliseret 04.09.15 på
|
Egetræ
Egetræ blade og frugt
Egetræ bark
Navn
|
Eg
|
Latinsk navn
|
Quercus robur
|
Antal slaks
|
Ca. 400. I Danmark findes der silke eg og vinter eg.
|
Spredning
|
På den nordlige halvkugle. 7 % af skovarealet i Danmark
er dækket af eg.
|
Frugt
|
Ca. 3 cm lang, æggeformet og kaldes agern.
|
Blomstringstid
|
Maj
|
Højde
|
Ca. 30 – 40 m, i Danmark ca. 25 – 30 m.
|
Alder
|
500 – 1500 år.
|
Egenskaber bark
|
Hård, skorpebark med dybe fure
|
Egenskaber træ
|
Stabilt, hård
|
Blad farve
|
Forår: lysegrønt
Efterår: mørkegrønt / brun
|
||
Informationer / Anvendelse
|
Informationer:
I Danmark
vokser to forskellige arter af eg, stilk – eg og vintereg. Egetræerne i skoven
bliver fældet når de er omkring 120 – 150 år. Egetræet vokser ikke som andre
løvtræer i højden men bliver derimod tyk.
Anvendelse:
Frugten af egen kaldes ager og kan spises, men er meget bitter. Træet er tungt
hårdt og stærk og bruges til møbler.
|
||
Kilde
|
Bendix Malene 2013: Skov i skolen. Lokaliseret 04.09.15 på
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/eg-quercus-robur |
Ahorn
Ahornblade
Ahornfrø
Navn
|
Ahorn
|
Latinsk navn
|
Acer pseudoplatanus
|
Antal slaks
|
Ca. 150
|
Spredning
|
Europa, Nordamerika. 2 % af skovarealet i Danmark er
dækket af ahorn.
|
Frugt
|
Vingefrugt ca. 5 – 10 cm med to nødder i, som danner en
lille propel.
|
Blomstringstid
|
April – Blomsten sidder i lange kasser og er fyldt med
honning der tiltrækker insekter.
|
Højde
|
25 – 30 m
|
Alder
|
500 år
|
Egenskaber bark
|
Grå, glat, flad mønster
|
Egenskaber træ
|
Hård, fast, konstruktionstræ
|
Blad farve
|
Forår: lysegrøn
Efterår: mørkegrøn
|
||
Informationer / Anvendelse
|
Informationer:
Ahorn er et
løvfældende træ og er meget udbredt i Danmark, hvor den fylder ca. 2% af det
samlede skovareal. Som der kan ses på billederne har bladene sorte pletter. De
pletter kaldes for Ahorn-Rynkeplet (Rhytisma acerinum) og er en svamp. Træet
tager ingen skade af svampen, som er meget robust da den lever videre selvom bladene
er falden af og visner.
Anvendelse:
Træet har en
hvid farve og er hård, tungt og stærk. Derfor bruger man træet til møbler,
gulve, skuffer, musikinstrumenter som violin og man bruger træet til skulptur
og træsko.
|
||
Kilde
|
Bendix Malene 2013: Skov i skolen. Lokaliseret 04.09.15 på
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/ahorn-%C3%A6r-acer-pseudoplatanus Filtenborg Michael 1. udgave 2007. Red. Hansen Poul Evald 2015: Fugle og natur. Lokaliseret 04.09.15 på |
Kastanje
Navn
|
Kastanje (Hestekastanje)
|
Latinsk navn
|
Aesculus hippocastanum
|
Antal slaks
|
Ca. 20
|
Spredning
|
Nordamerika, Europa, Asien
|
Frugt
|
Kuglerund, grøn med pigge. Kastanien der ligger i
frugten er træets frø. Den store grå plet på kastanien kaldes for navle.
|
Blomstringstid
|
Maj – Juni
|
Højde
|
20 – 30 m
|
Alder
|
Ca. 200 år
|
Egenskaber bark
|
Egenskaber træ
|
Blød
|
|
Blad farve
|
Forår: lysegrønt
Efterår: mørkegrønt /brun
|
||
Informationer / Anvendelse
|
Informationer:
Omkring 1721
blev kastanjen indført til Danmark, hvor man så plantede dem i dyrehaver og
parker for at have foder til dyrene.
Anvendelse:
Kastanjens træ
kan som sådan ikke bruges til noget. Frugten af kastanjen bruges til fodring af
hjorte eller til at lave kastanjedyr, halskæder eller kranse ud af den.
Derudover kan man bruge kastanjens frugt som sæbe, idet man knuser den og laver
en tyk paste. Grunden til den gode sæbevirkning er stoffet saponin.
|
||
Kilder
|
Bendix Malene 2013: Skov i skolen. Lokaliseret 04.09.15 på
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kastanje-hestekastanie-aesculus-hippocastanum |
Bøgetræ
Navn
|
Bøgetræ
|
Latinsk navn
|
Fagus sylvática
|
Antal slaks
|
250
|
Spredning
|
Europa, 17 % af Danmarks skovareal er dækket med bøg
|
Frugt
|
Kaldes for bog og har små nødder i sig som kan spises.
|
Blomstringstid
|
April – Mai
|
Højde
|
30 – 40
|
Alder
|
350
|
Egenskaber bark
|
Hvis-grå, glat bark
|
Egenskaber træ
|
|
Blad farve
|
Forår: lysegrønt
Efterår: mørkegrønt / brun
|
||
Informationer / Anvendelse
|
Informationer:
Bøgetræet kom
omkring 1500 år f. kr. til Danmark, hvor det nu er blevet til det mest
almindelig løvfældende træ. Frugten af bøgetræet kaldes for bøg og er spiselig.
Anvendelse:
Træet er tungt
og hård og bruges derfor til parketgulve, ispinde og træsko.
|
||
Kilde
|
Bendix Malene 2013: Skov i skolen. Lokaliseret 04.09.15
på http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%B8g-fagus-sylv%C3%A1tica
|
Tyrkisk hassel
Navn
|
Tyrkisk hassel
|
Latinsk navn
|
Corylus colurna
|
Antal slaks
|
Ca 10 – 15
|
Spredning
|
Tyrkiet, Europa, Kaukasus
|
Frugt
|
Nødefrugt kan spises.
|
Blomstringstid
|
Januar - Marts
|
Højde
|
20 – 30 m
|
Alder
|
Ca. 300 år
|
Egenskaber træ
|
Møbeltræ
|
Blad farve
|
Forår: lysegrønt
Efterår: mørkegrønt /brun
|
Informationer / Anvendelse
|
Informationer:
Hasselen er
meget udbredt i mange dele af Europa, til Danmark kom den ca. for 7000 år
siden. Hasselen er en af træerne der blomstre meget tidligt nemlig allerede fra januar af. De første hasselnøder kan høstes efter 6 – 7 år.
Anvendelse:
Frugten af
hasselen bliver ofte spist til juletid, eller i nøddekage.
|
||
Kilder
|
Hansen L. 2007 - 2009: Naturstyrelsen. Lokaliseret 07.09.15 på
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/09Hassel_jan09.pdf |
Mirabelletræ
Navn
|
Mirabelletræ
|
Latinsk navn
|
Prunus domestica
|
Familie
|
Rosenfamilie
|
Højde
|
150 – 600 cm
|
Frugt
|
Ligner små blommer, som er gule til mørkerød.
|
Blomstringstid
|
Marts – April
|
Høst
|
Juni - september
|
||
Informationer / Anvendelse
|
Informationer:
Mirabeller
vokser på en mirabellebusk eller et lille træ. Frugten er modne fra juli til
september og kan findes i forskellige farver fra gul til mørkerød eller lilla.
Træet vokser overalt i haver, vejgrøfter eller markkanter.
Anvendelse:
Mirabeller
smager som blommer og kan bruges til marmelade, tærter og kager.
|
||
Kilde
|
Gartenratgeber: Lokaliseret 04.09.15 på
http://www.gartenratgeber.net/pflanzen/mirabellenbaum.html
Bendix Malene 2013: Skov i skolen. Lokaliseret 04.09.15 på http://www.skoven-i-skolen.dk/content/mirabelle-t%C3%A6rte |
Hejsa Bente
AntwortenLöschenEt super og overskueligt indlæg! Nogle rigtig flotte fotos - lige til at bestemme planterne ud fra - eller lave små spil eller bøger i dagtilbud/SFO. Også fint at du er omhyggelig med dine kildehenvisninger. Det lover godt for de næste indlæg - er spændt på at følge med :-)
Hejsa Bente
AntwortenLöschenEt super og overskueligt indlæg! Nogle rigtig flotte fotos - lige til at bestemme planterne ud fra - eller lave små spil eller bøger i dagtilbud/SFO. Også fint at du er omhyggelig med dine kildehenvisninger. Det lover godt for de næste indlæg - er spændt på at følge med :-)
PS: Jeg kan ikke finde dit dyrehold - er du kommet i gang? Vh Ida
AntwortenLöschen