Biotopopgave 1.del / 10 dyr i mit biotop

Fugle

Danmark har omkring 400 forskellige fuglearter som f.eks. Gæs, Hønsefugle, Gøge, Måger, Rovfugle, Skrigfugle, Spætter, spurvefugle. Ca. halvdelen af fuglene er ynglefugle og resten er træk-, sommer-, eller vintergæster. Kropstemperaturen på fuglene ligger omkring 40 grader. Karakteristisk for gule er deres flyveevner som gøre dem til de eneste dyr på nær flagermusen, der kan flyve. For at kunne flyve har fuglene udviklet fjer der inddeles i tre grupper, svingfjer, dækfjer eller konturfjer og dun. For at fuglene har det nemmer med at flyve er deres skelet opbygget på en speciel måde. De store knogler er luftfyldte hulrum. 

Kilde: 

Lokaliseret 31.08.2015 på http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fugle/

 

Ringdue

Navn	Ringdue	Latinsk navn	Columba palumbus
Levested	Skoven, det åbne land, sø og vandløb	Vingefang	75 – 80 cm
Længde	41 cm	Vægt	450 – 520 g
Levealder	17 år	Kuldstørrelse	2 æg
Antal kuld	2-3	Rugetid	17 dage
Ungetid	33 – 34 dage	Farve	Hvid, lilla, grøn
Informationer om ringduen	Ringduen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Over vinteren forbliver mange ringduer i Danmark, resten flyver i starten af oktober / november til Vest- og Sydvesteuropa. Her bliver de indtil februar / april inden de kommer tilbage til Danmark. Ringduer lægger 2 – 3 gange om året 2 – 3 æg. Rugetiden ligger på omkring 17 dage inden ægget knækker. Ungerne er så flyveklar når de ca. er 20 – 35 dage gamle. Duen har en hvid plet på halssiden omgivet af grøn og lilla skindende fjer og et hvid tværbånd på vingerne. Ringduer spiser mest planter som f.eks. bog, agern, korn, bær, frugt men de spiser også snegle og laver.           Her kan man høre en ringdues stemme
Kilde	Nielsen A. & P. 1. udgave 2006. Red. Holm T. E. 2010: Fugle og natur. Lokaliseret, 30.08.15 på  http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=405 Steen J. 2009 - 2014: Naturporten. Lokaliseret 30.08.15 på  http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/ringdue

Stære

Navn	Stære	Latinsk navn	Sturnidae
Levested	Hele verden	Vingefang	37 – 42 cm
Længde	19 – 22 cm	Vægt	75 – 90 g
Alder	5 – 7 år, i fangenskab op til 25 år.	Kuldstørrelse	5 – 7 blågrønne æg
Kuld	1 – 2	Rugetid	12 – 14 dage
Ungetid	20 -22 dage	Farve	Sommerdragt: skinnende sort, blågrøn og purpur metalglans, næb – gult Vinterdragt:    brunlig, gulhvide fjerspidser, næb – sort
Info om Stære	Stæren er en ynglefugl i Danmark og en kortdistancetrækfugl. Det betyder at den ikke flyver lange strækninger for at overvintre. Stære ungerne flyver i juli mod Holland, hvor de så venter på deres forældre, inden de trækker videre i oktober over til England eller længer syd på. Stæren spiser om sommeren regnorme, snegle, insekter, lopper, frø og korn og om vinteren spiser den frugt, frø og bær. Om dagen er stære aggressive for at holde deres nabo på ca. 45 cm afstand. Da stærene sover sammen i store flokke om natten skal stæren skifte deres aggressiv adfærd til et mere socialt natadfærd om natten. For at opnå det begynder de at synge, bade og pudse fjer. Når de er færdige med det kan de være sammen med andre stære på kun 7 cm afstand. Stære forsvarer sig mod rovfugle idet de flyver i flok og bombarderer rovfuglen med gylp og fugleklatter. Det er med til at   rovfuglens fjer klistrer sammen og dermed mister sin flyveevne. Stæren synger for at forsvare deres territorium og for at tiltrække hunner. Stære har deres egen dialekt som udvikler sig hele deres liv igennem. Her kan man høre en stære synge
Kilde	Lokaliseret 30.08.15 på http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fugle/spurvefugle/staere/staeren

Husskade

Navn	Husskade	Latinsk navn	Pica pica
Levested	Sydlig del af Danmark, mest i byer	Vingefang	52 – 60 cm
Længde	44 – 46 cm heraf hale 25 cm	Vægt	200 – 250g
Levealder	10 – 15 år	Kuldstørrelse	5 – 8 grønlige æg med brune prikker
Antal kuld	1	Rugetid	22 dage
Ungetid	22 – 27 dage	Farve	sort og hvid med blå grønt metalskær over vingerne.
Informationer om husskaden	Husskaden er ikke nogen trækfugl som f.eks. duen eller stæren, men er derimod en standfugl og forbliver også om vinteren i Danmark. Husskaden spiser alt, men især insekter, orm, snegle, edderkopper, fugleæg og fugleunger. Skaden reguler dermed helt naturligt bestanden af de andre fugle. For at beskytte reden mod andre skader der spiser deres unger bygger skaden et tag henover reden. Reden består af ler, rødder, jord og grene. Den kan bedst ses om efteråret når træerne taber deres blade. Når et skadepar har fundet sig bliver de sammen, resten af deres liv. Hvis den ene dør, kommer der nye skader til for at kæmpe om den ledige plads. For at komme ind i et bedrer territorium kan skadeparret blive utro. Her kan man høre en husskade.
Kilde	Bendix Malene 2013: Skov i skolen. Lokaliseret, 31.08.15 på  http://www.skoven-i-skolen.dk/content/husskade-pica-pica

Tæger

Der findes både land-, og vandtæger. De fleste tæger lever af saften fra planter og frugt, men nogen af dem er også rovdyr eller lever af at suge blod. Der findes omkring 500 forskellige arter i Danmark.

Grøn bredtæge

Her sidder tægen på et kastanieblad. 

Her har jeg taget den med ind og fotograferet den, for at se hvor stor den er. 

Efter tre dage indenfor har tægen skiftet ham, som gjord at han har fået synlige vinger. 

Her er tægens ham. 

Navn	Grøn bredtæge	Latinsk navn	Palomena prasina
Længde	11 – 14 mm	Højde	ca. 5 mm
Farve	41 cm
Informationer om bredtægen	Bredtægen er ca. 11 – 14 mm lang og har en højde på ca. 5 mm. Bredtægen er overvejende grøn bare i vinterperioden bliver den mere brunlig. Leddene på antennerne er delvis sorte eller mørkerøde. Der findes flere variationer af bredtægen som findes fra lyse grøn til brunligt. Den parrer sig i foråret hvor den så lægger æggene i bunker på et blad. Den er svært at få øje på, pga. dens kamuflage.
Kilde	Sunesen J. 2013. De små dyrs verden (s. 62 - 68). København: Gyldendal Hansen M. DD 1. udg. 2007. Red. Nielsen A. 2011: Fugle og natur. Lokaliseret 03.09.2015 på http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3051

Måler

I danmark lever der ca. 300 forskellige arter af måler og i verden er det enda ca. 20.000 forskellige. Navnet har måleren fået pga. laven som bevæger sig på en meget karakteristisk måde, den måler sig frem. 

Grøn birkemåler

Navn	Grøn birkemåler	Latinsk navn	Geometra papilionaria
Vingefang	44 – 50 mm	Farve	Grønlig farve, brudt af uskarpe hvide bølgelinjer.
Larve	Ca. 32 mm	Larve farve	Først brun, så grøn
Larve Levested	Birk, hassel el og pil
Informationer om Grøn birkemåler	Birkemåleren er en af Danmarks største måler og bliver derfor ofte anset som sommerfugl. Grøn birkemåler er nataktivt, men bliver tiltrukket af lys. Fra omkring august til slutningen af maj lever laven på træer. Flyvetiden af birkemåleren er fra ca. juni – august.
Kilde	Nielsen A. & P. 2013: Fugle og natur. Lokaliseret 07.09.2015 på http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=1973

Bløddyr

Bløddyr betyder at dyrene ikke har noget skelet med muskler som mennesker eller andre dyr har det. Til bløddyrene hører snegle, muslinger og blæksprutte. Snegle har to øjne, der sidder på stilke, og to følehorn nedenunder. Sneglen bruger mest øjnene til at skelne mellem lyst og mørkt, da den kun kan se 20 cm fremad. I Danmark lever omkring 100 forskelige arter, som f.eks. Havesnegl, skovsnegl, dræbersnegl og vinbjergsnegle, de fleste af bløddyrene lever i vandet. 

Vinbjergsnegl

Navn	Vinbjergsnegl	Latinsk navn	Helix pomatia
Størrelse	80 – 100 mm lang	Skalbredde	32 – 50 mm
Skalhøjde	30 – 50 mm	Farve	Hus: Hvidgul, grå til brunlig
Levealder	Ca 6- 8 år	Kuldstørrelse	10 – 60 mat hvid, 4 – 6 mm store æg
Rugetid	20 – 30 dage
Informationer	Vinbjergsneglen er en stor snegl og forekommer både i parker og i haver men også i skoven. Sneglen kommer frem fra deres vinterskjul ca. i april. Hvor den så med det samme begynder at spise friske planter i urtehaver, i skoven eller i vejkanten. Vinbjergsneglen parer sig i de varme måneder. Deres parring kan vare op til 10 timer og mere. Man har ikke fundet ud af endnu hvorfor vinbjergsneglene gøre det, men under paringen skyder de en 7 mm lang pil ind i partnerens krop. Efter nogle uger graver sneglene et hul hvor de lægger æggene i der kommer ud af et hul på siden af deres hoved.  Til vinteren graver sneglen et hul ca. 8 – 10 cm ned i jorden hvor den så bliver indtil det bliver forår igen. Selvom jorden bliver frossen, døre sneglene ikke i deres hus. Man går ud fra at sneglene kom med katolske munke fra det sydlige Europa til Danmark.
Kilde	Serritslev L. 2007: Dyrene i hus og have, (s. 101). København: Nordisk Forlag A/S Sunesen J. 2013: De små dyrs verden, (s. 136 - 141). København: Gyldendal

Regnorme

Der er ca. 20 forskellige arter regnorme i Danmark som f.eks. Store regnorm, Løvregnorm, Grå orm, Rosa orm. Haveorm, Grøn orm. Brandorm, Mosorm og Blå orm. 

Navn	Regnorm	Latinsk navn	Lumbricus terrestris
Længde	3 – 12 cm	Levealder	5 – 10 år
Farve	Brun	Æg	60
Parring	Mai - Juni
Informationer	Regnormen har mange fjender som f.eks. frøer, fugle, muldvarper og grævlinger som lever mest af regnorme. Regnorme er tvekønnet det betyder at regnormen både er en han og en hun. Paringen forgår på den måde, at to han regnorme lægger sig med maven tæt mod hinanden, hvor de så danner slim omkring sig. På den måde sender de sæd ind i hinanden. Efter noget tid bliver begge hanner til hunner hvor befrugtningen så foregår. Slimrøret der så dannes bliver lukket som en kokon og lagt i joren i 3 -4 måneder.  Regnormen har en stor opgave i vores jord, den er nemlig med til at nedbryde. Det gøre den idet den spiser visne blade og andre døde plante- og dyredele. Regnormen er kold og glat og den kan ikke tåle at tørre ud og den kan ikke lide lys. Pga. den ikke må tørre ud, kommer den også kun frem når det regner da den så ikke kan tørre ud. Regnorme kommer dog også frem om natten for at hente nye blade og døde dyr ned i deres gange. Dens hud er meget tynd og vand kan løbe ind i regnormene som den kan pumpe ud igen hvis den har fået for meget vand i sig.
Kilde	Steen J. 2009 - 2014: Naturporten. Lokaliseret 01.09.2015 på http://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/sm%C3%A5dyr/item/stor-regnorm Bendix Malene 2013: Skov i skolen.  Lokaliseret, 31.08.15 på  http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1

Edderkopper

Edderkopper falder under kategorien rovdyr, da de for det meste lever af insekter og andre edderkopper. Edderkopperne har forskellige fangst metoder som f.eks. et net eller på jorden hvor de ligger på lur. Edderkoppens silke produceres i bagkroppen. Silken er meget elastisk og kan strække meget langt ud. Derudover er den også meget stær da den skal hold når et regner og blæser. Der findes flere forskellige slags edderkoppespind. Men det er ikke kun edderkoppen der bruger deres spin til at fange insekter. Nej, også fuglene benytter sig af den meget stabile silke hvor de bruger den som en slags lim til at holde mos og lav sammen. Derudover er spind meget elastisk og dermed kan reden af fuglen nu vokse med når ungeren bliver støre. (Sunesen 2013:114)

Korsedderkop

Navn	Korsedderkop	Latinsk navn	Araneus diadematus
Størrelse	Hun: ca. 12 mm Han: ca. 8 mm	Hjulspind	40 cm i diameter
Æg	300 – 800	Farve	Sort, brun, hvid
Levealder	1 – 2 år	Kuldstørrelse
Rugetid	August - September
Informationer	Korsedderkoppens spind er tynder end et hår men alligevel holdet det meget ud. Silken kommer ud af spindevorter som sidder i bagenden på edderkoppen. Den kan ikke se ret meget, men føler pga. rystelserne i nettet at den har fanget noget. Med det samme kravler den hen til sin bytte og lammer den med gift. Efterfølgende bliver insektet rullet ind i silke og tages med til korsedderkoppens gemmested, hvor saften bliver suget ud af den. Når nettet er gået i stykker over nat, lapper den ikke nettet men spiser det og laver et nyt på ca. 30 minutter. (Sunesen 2013:118)
Kilde	Sunesen J. 2013: De små dyrs verden (s. 114 - 118). København: Gyldendal Steen J. 2009 - 2014: Naturporten. Lokaliseret 01.09.2015 på http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/spindlere/item/korsedderkop

Krebsdyr

Krebsdyr er en stor gruppe af dyr der lever i vandet. I danmark er der omkring 1350 forskelige arter krebsdyr.

Kuglebænkebider

Navn	Kuglebænkebider	Latinsk navn	Armadillidium
Længde / Brede	15 – 18 mm / 7 mm	Familie	Krebsdyr
Farve	Han: sort Hun: mere brunligt	Antal ben	7 par
Informationer om Kugle- bænkebider	Kuglebænkebideren findes i hele Danmark og foretrækker ikke så fugtige og lyse levesteder, modsat bænkebideren som gerne har det fugtigt og mørkt. Kuglebænkebideren er derudover aktivt om dagen og bliver ca. op til 3 år gammel.
Kilde	Nielsen A. 2009: Fugle og natur. Lokaliseret 06.09.2015 på http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3531

Stankelben 

Navn	Stankelben	Latinsk navn	Tipula maxima
Længde	30 – 40 mm	Vingefang	50 – 65 mm
Antal æg	Ca. 500	Parring	Maj - Juli
Informationer om stankelben	Der findes ca. 13500 forskelige arter på jorden, i mellem Europa ca. 300 forskellige. Levetiden af et stankelben er få dage til uger. Hunnen har æggene i hendes spidse bagdel som hun sætter ned i jorden og lægger et æg efter det andet. Larverne spiser rødder og blade mens et udvokset stankelben ikke eller kun sjældent tager føde til sig.
Kilde	Steen J. 2009 - 2014: Naturporten. Lokaliseret 06.09.2015 på http://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/kaempestankelben