Opgave 2 / Aktivitet 4 / Natur huskespil

Aktivitet 4. – Natur huskespil.

Når børnene har været ude og fundet dyr, planter, træer og andre ting i naturen har de brug for at forarbejde det de har oplevet. For at børnene bedre kan lære, beholde og forarbejde de forskellige ting i hukommelsen skal de gentages. Jeg har valgt at lave et natur huskespil, hvor børnene har mulighed for at arbejde alene, i grupper eller to og to sammen om det. Her kan børnene opleve naturen på en anden måde nemlig gennem leg i institutionen. Derudover kan det også hjælpe børn med at bearbejde svære og nye informationer de har fået i naturen.

Aktivitet 4. er udarbejdet til børn i alderen 3 - 6 år. Jeg har valgt denne gruppe af børn, da de allerede selv kan gå rundt i naturen og finde ting der kan tages billeder af. Børn i aldersgruppen 0 - 3 år vil ikke have den samme udbytte af natur huskespillet da de har svært ved at huske billederne og koncentrere sig på spillet. Børn i den aldersgruppe iagttager gerne billederne men er ikke endnu i stand til at lege med natur huskespillet. 

Smtte – Model

Sammenhæng:

• Børnene skal få muligheden for at bearbejde nye og svære informationer fra naturen også i institutionen.

Mål:

• Børnene lære gennem natur huskespilet at sætte ord på de forskellige planter, træer, frugter og dyr. 

Tegn:

• Børnene kan fortælle hvilket træ de står foran når man er ude i biotopen.

Tiltag:

• Gå ud i biotopen og fotografere de dyre, planter og det frugt vi har fundet.
• Få hjælp af børnene til at lave et naturhuskespil.
• Være med de første gange og understøt børnene i deres læring.

Evaluering:

• Der evalueres løbende i form af observationer.

Naturhuskespil dokumentation af produktionen og afprøvningen. 

1. Billederne fremkaldes og bliver klistret på et stykke farvet karton. 

2. Billedet bliver så skåret i firkanter eller som jeg har valgt i blomsterform. 

3. Der forberedes en æske hvor natur huskespillet kan være i. 

4. Når der skal spilles tages billederne ud og lægges på et bord.

5. Billederne bliver vendt på ryggen og spillet starter.

6. Hver medspiller vender en efter en, to billeder, forklarer hvad der kan ses på billedet og ser om de passer sammen. Hvis de ikke passer sammen vendes de igen.  

7. Når der er to som passer sammen, må barnet tage de to billeder og lægge de ved siden af sig på bordet.

 8. Til sidst er der kun et par tilbage.

Teori

Børnene er ude i biotopen i opdagelsesfasen hvor børnene nemt kan komme med udråb og beundring for det de opdager. Børnene bruger gennem deres oplevelse et nuanceret sprogbrug når de opdager sammen naturen. Efter opdagelsesfasen følger undersøgelsesfasen. Efter noget tid bliver børnene færdig med at se på biotopen og begynder at koncentrere sig på udvalgte ting. I denne fase begynder børnene at eksperimentere med de ting de har fundet og har rettet deres opmærksomhed på. Herefter følger refleksionsfasen, hvor børnene begynder at stille spørgsmål. Børnene har behov for at stille spørgsmål for at kunne reflektere over det de lige har oplevet. (Edlev 2008: 56 – 66)

Børnene bliver på den måde mere bevidst om forskelligheden i naturen og lære de forskellige ting i naturen at kende. Flere forfatter anser nemlig friluftslivet for leg (fx Bischoff 1996; Andkjær 1997). Det gøre de fordi, når man leger en god leg, glemmer man tid og rum og det gør man også, når man er ude og opdager naturen. Desuden bliver de sociale relationer skærpet da gruppen får en samlet oplevelse af naturen. (Bentsen P. Andkjær S. & Ejbye-Ernst N. 2009: 144)

For nogle børn kan det være svært at bearbejde de nye informationer de har fået. Årsagen til det kan være at de har en anden læringsstil for at bearbejde nye og svære informationer. 

Siden 70érne blev der udviklet mere end 70 forskellige læringsstilsteorier hvoraf den fra Rita Dunn og Kenneth Dunn er den mest velkendte i Danmark. Fra midten af 1960érne har Rita Dunn arbejdet som socialpædagog, hvor hun observerede skolebørn i deres klasselokaler. Gennem deres efterfølgende empirisk forskning har de undersøgt menneskers forskellige måde og forudsætning for læreprocessen. Deres undersøgelser har vist hvornår børnene har været bedst til at huske og behandle informationerne. Læringsstile kan derfor anses som en tilstand hvor barnet er mest modtagelig for informationer. Ved at arbejde med læringsstile kan man dermed opstille de bedste betingelser for læring (Dalsgaard 2006: 236 – 237). Læringsstilsmodelen består af 20 elementer og er inddelt i fem områder eller stimuli, der har betydning for det enkelte menneskes læring. De fem stimuli er: Miljømæssig-, emotionelle-, sociologiske-, fysiologiske- og psykologiske elementer (Boström 2006: 71-73).

Jeg vil her fokusere på to af de fem elementer, nemlig det fysiologiske element og det sociale element. Jeg er bevidst om at de andre tre også kan spille en rolle i arbejdet med læringsstilsmodelen.

Fysiologisk stimuli:

Under det fysiologiske stimuli falder også det perceptuelle element som indeholder følgende sanser se (visuelle), høre (auditive), gøre (kinæstetiske), røre (taktile). Et auditiv barn lære bedst ved at lytte, et visuel barn lære derimod bedst ved at se det der skal læres. Et taktil (hands-on-learning) barn lære bedst ved at røre på tingene og et kinæstetiske (learning-by-doing) barn lære bedst når det bevæger sig og afprøver det selv. (Boström 2006: 77-81).

Sociale stimuli:

Det sociale stimuli handler om i hvilke grupper man lære bedst i. Nogen arbejder bedst når de er alene, andre arbejder bedst to og to, i team, grupper, når der er autoritær person til stede eller i variationer af det. Forskningen har vist at især den sociale præference ændrer sig gennem hele livet, f.eks. er små børn bedre til at lære når der er en autoritær person eller pædagog som motiverer dem. (Boström 2006: 77-81)

Refleksion:

Børnene bruger deres sanser til at finde forskellige dyr, planter og frugter i naturen. Her retter de deres opmærksomhed mod naturen og fokusere på at finde nye og spændende ting. De ting kan fotograferes for at lave natur huskespillet ud af de billeder. Med denne legen kan børnene i institutionen uddybe det de har iagttage og oplevet i naturen. Idet børnene stiller undrende spørgsmål kan de bedre forarbejde det lærte. Derudover har de muligheden for at sammenligne de forskellige træer, planter og dyr og de bruge fagudtryk når de taler om det. På den måde kan de bedre genkende planter, dyr mm. når de næste gang er ude i naturen.
Alle de sanser der falder under det perceptuelle element, bliver fordret når børnene er ude i naturen. Desuden bliver deres perceptuelle sanserne fordret når de er hjemme og leger med huskespillet. Det sociale element spiller også en vigtigt rolle i naturlivet og i institutionen. Med huskespillet har børn mulighed for at lege i grupper, to og to eller alene. På den måde kan alle børn med hver deres individuel læringsstil for udbytte af denne natur og leg oplevelse. Desuden kan spillet være en fælles oplevelse og er med til relationsdannelsen og inklusion.

Børnenes synssans er aktivt når de er ude og observere biotopen. Derudover arbejder deres lugtesans da tingene i naturen dufter på forskellige måder. Gødning lugter ikke godt, men roser dufter. De forskelle kan børn lære og kende og tale om dem under legen. F.eks. når der er en der vender kortet med gødningen vil børnene associere det med den grimme lugt og det skema de har anlagt – Gødning = lugter. På den måde for også de børn der enten ikke har været med på skovtur eller ikke har oplevet det samme som de andre børn lære igennem legen.

Kilde:

Litteratur:

• Bentsen P.. Andkjær S. & Ejbye-Ernst N. (2009). Friluftsliv. København: Munksgaard
• Boström L. (2006). Om Dunn og Dunns stilteori. I: Andersen, P.(red.). Læringens og tænkningens stil. Værløse: Billesø & Baltzer
• Dalsgaard C. (2006). Læringsstile flytter fokus fra selve læringen. I: Andersen, P. (red.) I: Læringens og tænkningens stil. Værløse: Billesø & Baltzer
• Edlev L. T. (2008). Natur og miljø. København: Munksgaard Danmark.