Opgave 2 / Aktivitet 5. & 6. / Biotopens produkter

Aktivitet 5. & 6. Bog omkring træer i biotopen & naturens produkter af saltdej.

Nu har man været ude i biotopen flere gange for at finde observere og iagttage forskellige ting. Børnene har taget mange ting med hjem til institutionen, for at kunne viderebehandle det der blev fundet. Dyrene sættes ud igen, men hvad sker der egentlig med bladene der blev fundet? Oftest lander de i skralden. For at bruge de ting til noget mere meningsfuld har jeg valgt at lave to forskellige aktiviteter med de indsamlede produkter.

1. En bog hvor jeg vil fokuserer på træer i biotopen. Denne bog kan dog også vidder udvikles med dyr, planter og frugter fra naturen.
2. Forme naturens produkter med saltdej.

Smtte – Model

Aktivitet 1. - 3. er udarbejdet til børn i alderen 5 - 6 år og dermed førskolebørn. Jeg har valgt denne gruppe af børn, da de allerede har lært at færdes i naturen og fordi de bedre kan arbejde og lære af de ting der produceres. Desuden kan børn i den alder bruge bogen sener i skolen når de skal lære noget nyt om træer. Børn i aldersgruppen 0 - 4 år vil ikke have den samme udbytte af bogen og saltdej aktiviteten, da børnene i den alder ikke har de finmotoriske færdighed som børn i førskolealderen. Den finmotoriske færdighed bruger de til at ælte dejen og skær den ud med kniven, tegne bladene og træerne og indsamle de forskellige ting.

Sammenhæng

• Der blev indsamlet mange forskellige ting i biotopen som efterfølgende skal bruges til noget mere meningsfyldt end skraldespanden efter der er blevet arbejdet med det i andre aktiviteter.

Mål

• Børnene lære af bogen hvordan træerne ser ud og hvordan de enkelte ting heder på et træ.
• Børnene forbinder saltdej aktiviteten med skovturen og de ting de har fundet i skoven og genkender træerne når de ser bladene de har lavet.

Tegn

• Børnene bruger det vi har produceret i deres hverdag i institutionen.

Tiltag

• Børnene er med til at udvikle deres egen ”børnehave naturbog”.
• Børnene er med til at arbejde med saltdej og laver aftryk af de forskellige ting der blev fundet.

Evaluering

• Der bliver evalueret gennem observationer og personalesamtaler.

Parallelforløb naturbog & saltdej: 

Børnene finder mange forskellige ting ude i naturen som f.eks. til madlavning eller for at bestemme forskellige træer og buske. De  ting der er blevet taget med til institutionen bliver efterfølgende ofte smidt ud, da de ikke skal eller kan bruges til noget mere. For at arbejde videre med de ting kan man f.eks. lave en naturbog og saltdej udsnit.

Forløb naturbog

Forløbet strækker sig over ca. 1 uge. Grunden til det er at bladene skal tørres og billederne skal fremkaldes.

Ting der skal bruges:

• Aviser, lim, lamineringsark, fotoapparat, ting fra naturen, saks, farveblyanter, mappe, indsamlingskasser.

Pædagogens opgaver:

• Forbereder aviser for at presse blade.
• Forberede kopiark med de udvalgte træer på.
• Fremkalde billederne

Forløb

Hver får fem kopiark af de træer der blev fundet. Sammen med børnene bliver der talt om hvad det er for nogle træer der blev fundet og hvad forskellene er. Børnene har allerede lært mange af de ting, derfor er det pædagogens opgave at holde sig lidt i baggrunden for at børnene kan vise hvad de har lært i naturen.

Efterfølgende farvelægges kopiarkene og de tørrede blade samt billederne bliver klistret på og lamineret for at gøre dem mere holdbart.

Bladene tørres 

Kopiark med informationer og billeder omkring træet.

Tørret blad og billeder sættes på kopiarket. 

Arkene lamineres

Børnene tegne ud fra deres hukommelse træet og bladene som kommer med i bogen.  

Overvejelser:

Der kan arbejdes videre med denne bog idet man laver samme arbejdsskridt om vinteren, sommeren og efteråret. På den måde har børnene de vigtigste oplysninger omkring træerne samlet på et sted og kan i institutions hverdagen gå hen og se på det.

Bogen kan også udvides med planter, dyre eller giftige planter børnene ikke skal komme i nærheden af. Det er vigtigt at børnene også får en bevidsthed om at man ikke kan bruge alle naturens produkter eller at man skal passe på hvis man arbejder med dem som f.eks. brændenælder. De kan bruges til madlavning men hvis man ikke bruger handsker brænder man sig.  

Forløb saltdej

Forløbet kan laves imens man venter på at billederne fremkaldes og bladene tørrer.

Ting der skal bruges:

• Ting fra naturen, fotoapparat til dokumentation af aktiviteten, salt, mel, vand, kagerulle, bagepapir, vandfarver, pensel, vand, forklæder, træpind og knive

Pædagogens opgaver:

• Forberede saltdejen
• Tænde for ovnen
• Fremsætte, kagerulle, bagepapir, vandfarver, pensel, vand, forklæder, træpind, ting fra naturen og knive.

Forløb:

• Variation 1:Børnene får hver en klump saltdej som de skal ælte og forme til en kugle. Efterfølgende skal den rulles ud med kagerullen i ca. 1 cm tykkelse. Bladet bliver så lagt på den udrullede saltdej og skåret ud med en kniv.

• Variation 2:Børnene former ud af saltdej det de har fundet. Det kunne f.eks. være agern af et egetræ, en snegle mm.  

Når saltdejen har været til bagning kan den farvelægges. Her kan børnene arbejde med forskellige farver alt efter hvordan bladene i deres hukommelse er lagret.

De saltdej elementer som blev produceret kan efterfølgende hænges op i nogle grene på stuen hvor børnene kan vise hvad de har lavet. Desuden kan det være med til at børnene reviderer deres farvevalg når man kommer længere hen i efteråret.

Forskellige produkter fra naturen

Saltdej som er rullet ud.

Et blad bliver lagt på saltdejen

Bladet bliver skåret ud med en kniv. 

Der laves et hul så man kan hænge det op. 

Færdig bagt ud af ovnen. 

Farvelagt i forskellige grønne og brunefarver. 

Overvejelser:

Nogle uger senere kan man gå ud igen og sammenligne de ny fundne produkter med de ting man har produceret før. På den måde kan børnene sammenligne og videreudvikle deres skema omkring blade, træer og forskelligheden i naturen.

Refleksioner til saltdej: 

Som man kan se på billedet har jeg også prøvet at lave aftryk med blade men det virkede ikke så godt som jeg havde håbet. Det går bedst med grand da deres struktur er tykkere. Derfor valgte jeg at lave om på forløbet og skære og forme tingene i stedet for at lave aftryk.

Teori:

Med de to aktiviteter produceres noget nyt ud af naturens produkter. De nye ting er det fælles tredje for børnene og voksende. Det fælles tredje betegner en fælles oplevelse, interesse og arbejdsproces som to eller en gruppe kan lave sammen. Opmærksomheden ligger ved det fælles tredje ikke på de indbyrdes relationer men på noget der er ude for gruppen. Det fælles tredje er med til at danne nye relationer og et godt samvær i gruppen. Derudover kan det være med til at skabe rammer for den næste friluftstur. (Edlev 2008: 193)

Refleksion:

Bogen kan blive til det fælles tredje i det sociale samvær i institutionen. Børnene kan sidde og invitere yngre børn i gruppen for at se sammen med dem på det de har lavet og opdaget. Desuden har børnene, der har været med til denne aktivitet, fået en fælles forståelsesrammer og interesse. Børnene har også noget at vise frem når de bliver hentet i institutionen og kan fortælle om det de har oplevet, lært og lavet.

Som allerede beskrevet under aktivitet fire er også det fysiologiske stimuli i denne aktivitet. Børnene har været ude og lytte til naturen, de har set på naturen, de har rørt og bevæget sig i naturen. Børnene kan dermed lære med den sans de bedst har mulighed for at forarbejde svære og nye informationer.

Derudover bliver deres naturalistisk intelligens videre skærpet (se aktivitet 1-3). Børnene arbejder med produkterne fra naturen som de har samlet og iagttaget og kan dermed uddybe deres viden og faglighed omkring naturens produkter.

Kilde

Litteratur:

Edlev L. T. (2008). Natur og miljø. København: Munksgaard Danmark.