Aktivitet 4. – Natur huskespil.
Når børnene har været ude og fundet dyr, planter,
træer og andre ting i naturen har de brug for at forarbejde det de har oplevet.
For at børnene bedre kan lære, beholde og forarbejde de forskellige ting i hukommelsen skal
de gentages. Jeg har valgt at lave et natur huskespil, hvor børnene har
mulighed for at arbejde alene, i grupper eller to og to sammen om det. Her kan
børnene opleve naturen på en anden måde nemlig gennem leg i institutionen.
Derudover kan det også hjælpe børn med at bearbejde svære og nye informationer
de har fået i naturen.
Aktivitet 4. er udarbejdet til børn i
alderen 3 - 6 år. Jeg har valgt denne gruppe af børn, da
de allerede selv kan gå rundt i naturen og finde ting der kan tages billeder af. Børn i aldersgruppen 0 - 3 år vil ikke have den samme
udbytte af natur huskespillet da de har svært ved at huske billederne og koncentrere sig på spillet. Børn i den aldersgruppe iagttager gerne billederne men er ikke endnu i stand til at lege med natur huskespillet.
Smtte –
Model
Sammenhæng:
- Børnene skal få muligheden for at bearbejde nye og svære informationer fra naturen også i institutionen.
Mål:
- Børnene lære gennem natur huskespilet at sætte ord på de forskellige planter, træer, frugter og dyr.
Tegn:
- Børnene kan fortælle hvilket træ de står foran når man er ude i biotopen.
Tiltag:
- Gå ud i biotopen og fotografere de dyre, planter og det frugt vi har fundet.
- Få hjælp af børnene til at lave et naturhuskespil.
- Være med de første gange og understøt børnene i deres læring.
Evaluering:
- Der evalueres løbende i form af observationer.
Naturhuskespil dokumentation af produktionen og afprøvningen.
1. Billederne fremkaldes og bliver klistret på et stykke farvet karton.
2. Billedet bliver så skåret i firkanter eller som jeg har valgt i blomsterform.
3. Der forberedes en æske hvor natur huskespillet kan være i.
4. Når der skal spilles tages billederne ud og lægges på et bord.
5. Billederne bliver vendt på ryggen og spillet starter.
6. Hver medspiller vender en efter en, to billeder, forklarer hvad der kan ses på billedet og ser om de passer sammen. Hvis de ikke passer sammen vendes de igen.
Teori
Børnene er ude i biotopen i
opdagelsesfasen hvor børnene nemt kan komme med udråb og beundring for det de
opdager. Børnene bruger gennem deres oplevelse et nuanceret sprogbrug når de
opdager sammen naturen. Efter opdagelsesfasen følger undersøgelsesfasen. Efter
noget tid bliver børnene færdig med at se på biotopen og begynder at
koncentrere sig på udvalgte ting. I denne fase begynder børnene at
eksperimentere med de ting de har fundet og har rettet deres opmærksomhed på.
Herefter følger refleksionsfasen, hvor børnene begynder at stille spørgsmål.
Børnene har behov for at stille spørgsmål for at kunne reflektere over det de
lige har oplevet. (Edlev 2008: 56 – 66)
Børnene bliver på den måde
mere bevidst om forskelligheden i naturen og lære de forskellige ting i naturen
at kende. Flere forfatter anser nemlig friluftslivet for leg (fx Bischoff 1996;
Andkjær 1997). Det gøre de fordi, når man leger en god leg, glemmer man tid og
rum og det gør man også, når man er ude og opdager naturen. Desuden bliver de
sociale relationer skærpet da gruppen får en samlet oplevelse af naturen.
(Bentsen P. Andkjær S. & Ejbye-Ernst N. 2009: 144)
For nogle børn kan det være
svært at bearbejde de nye informationer de har fået. Årsagen til det kan være at
de har en anden læringsstil for at bearbejde nye og svære informationer.
Siden 70érne blev der
udviklet mere end 70 forskellige læringsstilsteorier hvoraf den fra Rita Dunn
og Kenneth Dunn er den mest velkendte i Danmark. Fra midten af 1960érne har
Rita Dunn arbejdet som socialpædagog, hvor hun observerede skolebørn i deres
klasselokaler. Gennem deres efterfølgende empirisk forskning har de undersøgt
menneskers forskellige måde og forudsætning for læreprocessen. Deres undersøgelser
har vist hvornår børnene har været bedst til at huske og behandle
informationerne. Læringsstile kan derfor anses som en tilstand hvor barnet er
mest modtagelig for informationer. Ved at arbejde med læringsstile kan man
dermed opstille de bedste betingelser for læring (Dalsgaard 2006: 236 – 237).
Læringsstilsmodelen består af 20 elementer og er inddelt i fem områder eller
stimuli, der har betydning for det enkelte menneskes læring. De fem stimuli er:
Miljømæssig-, emotionelle-, sociologiske-, fysiologiske- og psykologiske
elementer (Boström 2006: 71-73).
Jeg vil her fokusere på to
af de fem elementer, nemlig det fysiologiske element og det sociale element. Jeg
er bevidst om at de andre tre også kan spille en rolle i arbejdet med
læringsstilsmodelen.
Fysiologisk stimuli:
Under det fysiologiske stimuli falder også det perceptuelle element som indeholder følgende sanser se
(visuelle), høre (auditive), gøre (kinæstetiske), røre (taktile). Et auditiv
barn lære bedst ved at lytte, et visuel barn lære derimod bedst ved at se det
der skal læres. Et taktil (hands-on-learning) barn lære bedst ved at røre på
tingene og et kinæstetiske (learning-by-doing) barn lære bedst når det bevæger
sig og afprøver det selv. (Boström 2006: 77-81).
Sociale stimuli:
Det sociale stimuli handler
om i hvilke grupper man lære bedst i. Nogen arbejder bedst når de er alene,
andre arbejder bedst to og to, i team, grupper, når der er autoritær person til
stede eller i variationer af det. Forskningen har vist at især den sociale
præference ændrer sig gennem hele livet, f.eks. er små børn bedre til at lære
når der er en autoritær person eller pædagog som motiverer dem. (Boström 2006:
77-81)
Refleksion:
Børnene bruger deres sanser
til at finde forskellige dyr, planter og frugter i naturen. Her retter de deres
opmærksomhed mod naturen og fokusere på at finde nye og spændende ting. De ting
kan fotograferes for at lave natur huskespillet ud af de billeder. Med denne
legen kan børnene i institutionen uddybe det de har iagttage og oplevet i
naturen. Idet børnene stiller undrende spørgsmål kan de bedre forarbejde det
lærte. Derudover har de muligheden for at sammenligne de forskellige træer, planter og dyr og de bruge fagudtryk når de taler om det. På den måde kan de bedre genkende planter, dyr mm. når de næste gang er
ude i naturen.
Alle de sanser der falder under det perceptuelle element, bliver fordret når børnene er ude i naturen. Desuden bliver deres perceptuelle sanserne fordret når de er hjemme og leger med huskespillet. Det sociale element spiller også en vigtigt rolle i naturlivet og i institutionen. Med huskespillet har børn mulighed for at lege i grupper, to og to eller alene. På den måde kan alle børn med hver deres individuel læringsstil for udbytte af denne natur og leg oplevelse. Desuden kan spillet være en fælles oplevelse og er med til relationsdannelsen og inklusion.
Alle de sanser der falder under det perceptuelle element, bliver fordret når børnene er ude i naturen. Desuden bliver deres perceptuelle sanserne fordret når de er hjemme og leger med huskespillet. Det sociale element spiller også en vigtigt rolle i naturlivet og i institutionen. Med huskespillet har børn mulighed for at lege i grupper, to og to eller alene. På den måde kan alle børn med hver deres individuel læringsstil for udbytte af denne natur og leg oplevelse. Desuden kan spillet være en fælles oplevelse og er med til relationsdannelsen og inklusion.
Børnenes synssans er aktivt
når de er ude og observere biotopen. Derudover arbejder deres lugtesans da
tingene i naturen dufter på forskellige måder. Gødning lugter ikke godt, men
roser dufter. De forskelle kan børn lære og kende og tale om dem under legen.
F.eks. når der er en der vender kortet med gødningen vil børnene associere det
med den grimme lugt og det skema de har anlagt – Gødning = lugter. På den måde
for også de børn der enten ikke har været med på skovtur eller ikke har
oplevet det samme som de andre børn lære igennem legen.
Kilde:
Litteratur:
- Bentsen P.. Andkjær S. & Ejbye-Ernst N. (2009). Friluftsliv. København: Munksgaard
- Boström L. (2006). Om Dunn og Dunns stilteori. I: Andersen, P.(red.). Læringens og tænkningens stil. Værløse: Billesø & Baltzer
- Dalsgaard C. (2006). Læringsstile flytter fokus fra selve læringen. I: Andersen, P. (red.) I: Læringens og tænkningens stil. Værløse: Billesø & Baltzer
- Edlev L. T. (2008). Natur og miljø. København: Munksgaard Danmark.
