Sonntag, 13. September 2015

Opgave 4 / Dyrehold / Pædagogiske overvejelser




Pædagogiske overvejelser:

Brugergruppe:
Et hønsehold er egnet til bruger fra 3 – 80 år. Både de små i børnehaven fra 3 – 6 år har glæde af hønsene, men også i social- & specialområde eller ældre bruger kan have glæde af hønsene og løse opgaver der er forbundet med hønseholdet. Jeg vil mene at børn under tre år godt kan besøge og iagttage hønsene, men de kan ikke varetage opgaver der står i sammenhæng med hønseholdet. Derudover er hønsene er ret hurtige og kan i starten nemt blive skræmt. Desuden tager småbørn ofte deres fingre i munden som ikke er hensigtsmæssig i samvær med høns da deres klatter kan indeholde bakterier.

Behov:
Børnene skal lære hvad hønsene har af daglige behov, som f.eks. deres foder, frisk vand, støvbad, strøelse, rent voliere og hønsehus.

I den sammenhæng kan der introduceres eller bearbejdes følgende faglige begreber.

Høne
Hane
Kylling
Æg
Kønsforskel
Rede
Korn (foder)
Økologi – Økosystemet
Miljø
Liv & Død
Genbrug – Madrester
Dyrevelfærd
Hygiejne
Ornitologi – Fugle


Hønsegårdens indretning:
For at borgerne har den bedste oplevelses mulighed skal både hønsehuset og volieren være større end i mit dyrehold. Grunden til det er at der ellers mangler plads til borgerne og børnene. Hønsene skal have mulighed for at gå væk hvis de vil det.
Dyreholdet placeres bedst udenfor hvor der både er læ, skygge og sol, så hønsene selv kan vælge. Desuden er det vigtigt at overveje, om hønsene skal have muligheden for at gå frit eller om de skal være i volieren (hønsegården).
Min mening til det er, for det første klatter hønsene overalt og det kan give yderlig arbejde i personalegruppen. For det andet så skal der være overskud og tid til at der er personale som passer på både høns og børn når de er fritgående. I et hønsehold i baghaven med ens egne børn ser jeg ikke noget problem, men i forhold til det pædagogiske arbejde i daginstitutionen vil jeg fraråde at hønsene løber frit.
Hønsegården skal være store nok at den kan rumme både borger og høns, desuden skal der være fri sigt udefra og ind i hønsegården. På den måde kan de borger der er bange for hønsene vende sig til hønsene og bare iagttage dem.
I planlægningen af volieren skal der tilgodeses at der er plads til et sandbad, pinde / grene hønsene kan sidde på, et sted hønsene kan få frisk vand og foder og en foderautomat til kornfoder. I planlægningen af hønsehuset skal der tages hensyn til hønsenes behov som f.eks. siddepinde og rugekasser. For at borgerne kan se ind i huset, kan man installere vinduer i forskellige højder. På den måde kan man se ind til hønsene uden at man skal gå ind til dem.

Pædagogens rolle:

Jeg har fundet en artikel på bupl.dk  hvor der er 5 børnehaver der har fået penge til at etablere et dyrhold i deres børnehaver i lejre kommune. Her er det Hegnsholt Hønseri  som har været med til at opbygge de hønsehold. (Bille: 2014)

Som pædagog kan det altså være en mulighed, når man kan finde et hønseri, som i ovenstående artikel, hvor man kan få hønsene. Her kan man også få afklaret forskellige problemstillinger i forhold til hønsehold, som f.eks. gødningen, foder og slagtning.

I ovenstående børnehaver laver de slagte fest, hvor børnene i børnehaven, med tilladelse af forældrene, kan være med til slagtningen. (Bille: 2014)

Før man starter med et hønsehold skal der afklares flere ting hos kommunen. På Aabenraas kommunes hjemmeside står der ikke noget specielt om regler til daginstitutioner hvad et dyrehold angår, men de har skrevet noget om hobbylandbrug. Her skal følgende krav være opfyldt før man kan starte med et dyrehold.

  • Der må ikke være mere end 30 høns i et hønsehold, ellers er det ikke et hobby mere men et erhverv.
  • Når man vil bygge et hønsegård er der særlige tilladelser krav der skal opfyldes.
  • Der skal være en fast regel for hvad der sker med hønsenes gødning. (Hobbylandbrug: 2015)


På sundhedsstyrelsens hjemmeside har jeg fundet følgende omkring dyrehold i daginstitutioner.

Sundhedsstyrelsen foreslår at der skal være et forældresamarbejde, omkring dyreholdet, for at undgå problemer. I sammenhæng med et dyrehold er der flere ting der skal afklares som f.eks. hvem der passer på dyrene i ferietiden, sundhedsmæssige- og hygiejniske udfordringer, samt de pædagogiske udfordringer (børn ikke masser på hønsene, forholde sig stille og roligt når man er hos hønsene mm.).
Et andet emne sundhedsstyrelse gøre opmærksom på er hygiejne i samvær med dyre og smitsomme sygdomme (Dyr i dagtilbud: 2010), som fugleinfluenza, salmonella og lopper. (Juhl & Falgren: 2012)

Pædagogisk forløb:

Jeg har valgt at lave et pædagogisk forløb omkring hygiejne i forhold til hønsehold i daginstitutionen. Min målgruppe er børn i alderen 5 – 6 år og dermed førskolebørn.

Hygiejne i daginstitutionen
I 1987 udkom ”Hygiejne i Daginstitutionen” for første gang og blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. De beskrivende anbefalinger er til personalet i daginstitutionen, firtidshjem og klubber (Sundhedsstyrelsen 2013: 3-4). Børn har en særlig sårbarhed i forhold til voksne. Grunden til det er, at børnene ikke har opbygget et stort immunforsvar endnu og børnene ikke kender betydningen af hygiejne eller har opbygget vigtige vaner som f.eks. håndvask. For at børnene bliver mere opmærksom på hygiejne og sygdomme er det vigtigt at lære børnene noget om hygiejne og hvordan de vasker hænder (Sundhedsstyrelsen 2013: 98-103).

Smtte – model til mit pædagogisk forløb omkring hygiejne.  

Sammenhæng:
For at børnene kan være med til hønseholdet skal de lære noget om emnet hygiejne. Som allerede beskrevet i pædagogens rolle er det også et krav fra Sundhedsstyrelsen at der overholdes regler i forhold til dyrehold og hygiejne.

Mål:
  • Børnene får et indblik i sygdomme høns kan overføre.
  • Børn får almen viden om håndhygiejne og en forståelse for en hygiejnisk omgang med hønseholdet.

Tiltag:
  • Tale med forældrene om håndhygiejne i forhold til hønseholdet.
  • Tale med børnene omkring hygiejne og håndvask.
  • Øve med børnene at vaske hænder. Her kan det være en fordel, hvis man hænger plakater op der viser børnene hvordan der skal vaske hænder.
  • Se med børn på bøger omkring emnet hygiejne. En bog der også bliver anbefalet fra Sundhedstjenesten omkring håndhygiejne er: ”Dengang Mulle glemte at vaske sine poter”. Som kan ses her  (Apoteket: 2010) Bogen handler om en lille mus der glemmer at vaske hænder og bliver forkølet.
  • Yderlig informationer omkring håndhygiejne i daginstitutionen kan hentes her, på Sundhedstjenesten-egedals hjemmeside.

Tegn:
  • Børnene går selv ud og vasker hænder efter de har været hos hønsene.
  • Børnene er påpasselig med ikke at putte fingrene i munden, når de er ved hønsene.
  • Børnene minder hinanden på at vaske hænder.

Evaluering:
  • Det pædagogiske forløb skal evalueres gennem observationer og logbog.
  • Evalueringen finder sted både i personalegruppen og med forældrene.


Efterfølgende:

Der kan laves yderligere forløb omkring hønsene som f.eks. kunne være

  • Ornitologi – høns. – Børnene får en almen viden om fugle og en udpræget viden om høns.
  • Behov – høns – Børnene får kendskab til hønsenes behov som f.eks. foder, vand, siddepinde og rugekasse.
  • Opførelse hos høns – Børnene for en bevidsthed om hvordan man forholder sig i samvær med høns.
  • Bygge en hønsegård – Børnene får indblik i opbygningen af en hønsegård.


Kilder:

Litteratur:
Juhl J. & Falgren S. (2012). Økohøns; Selvforsyning til husbehov. Farum: Koustrup & Co.

Sundhedsstyrelsen (2013). Hygiejne i Daginstitutioner. (5. udgave). Side 3-4 & Side 98-103. København: Komiteen for Sundhedsoplysning

Internet:
Bille Marie (2014). Lær af os. Vores hønsegård er børnenes fristed. Lokaliseret 11.09.2015 på http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/B05552FB85349CA3C1257D73003B5415?opendocument

Dyrhold i dagtilbud (2010). Lokaliseret 11.09.2015 på

Hobbylandbrug (2015). Lokaliseret 11.09.2015 på


Apoteket (2010). Lokaliseret 11.09.2015 på



Donnerstag, 10. September 2015

Opgave 4 / Dyerhold - Naturfaglige overvejelser


Dyrehold Opgaven


Jeg har valgt at lave et dyrehold med høns, da naboen lige har fået nogen. I det følgende vil jeg komme ind på fordelen i at holde høns og de naturfaglige overvejelser.

Fakta om mit hønsehold:


Antal høns

1 hønemor

Antal unger

2 hanekyllinger og 4 hønekyllinger


Farve fjerde

Hønsemor – Brun
Kyllinger – 5 hvide, 1 med sorte prikker.

Farve fødder

Gul – orange


Farve næb

Hønemor – Rød orange
Kyllinger – orange











Foder

Demeter bio Körnerfutter (kornfoder)
Indhold: Majs, hvede, østersskal

Insekter
Græs
Planter
Ukrudt
Brændenælder
Madrester
Frugt
Larver


Født / Alder

Hønemor – ca. 1 år gammel
Kyllinger – født 21.7.15


Areal

Hønsehus – ca. 3 m²
Hønsegård – ca. 13 m²








Naturfaglige overvejelser: 


Fordele i at holde høns:
Det har flere fordele hat holde høns.
  • Hønsene æder køkkenaffald man ikke behøver at smide ud i skralden længere. Dermed produceres mindre affald.
  • Hønsene lægger næsten hver dag et æg, det sparer penge da man nu er selvforsynende med æg og også kød.
  • Egen dyrket økologiske høns har meget velsmagende kød og man ved hvad hønsene har spist. I industrielt dyrehold har hønsene ikke fået frisk føde som insekter og planter, men til gengæld har de fået antibiotika til forebyggelse.


Føde (Hvad, hvordan, hvor ofte):
Mange har den antagelse at høns spiser alt, men det gøre de ikke. Høns kan ikke lide citroner, sure æbler, store snegle. Hønsene kan få madrester fra køkkenet, hønsefoder, græs, urter og insekter og larver.
Hvis hønsene er fritgående finder de selv deres føde i haven, hvor de leder under buske, stauder og i græsset efter små insekter.  Yderlig har hønsene brug for et godt hønsefoder, da de har brug for proteiner, som er med til at danne ægget. Et godt hønsefoder indeholder derfor majs, korn, soja, raps og kalk. Kalken er især vigtigt for knoglerne og æggeskallen. (Juhl & Falgren 2012)

Min hønsegård:
I mit dyrehold er der planer om til næste sommer, at hønsene for muligheden for,at gå omkring uden for deres voliere, i et afspærret område, i haven. Det bliver et afspærret område da hønsene ellers kan løbe ud på vejen eller over til naboen. Derudover spiser de ikke kun det de må men tager alt det de kan få næbbet ned i. Det betyder at de også spiser planter man lige har sået eller de finder noget godt i køkkenhaven. Desuden klatter de ret meget og for ikke at have hele haven fyldt, undgår man det når man afspærrer et stykke til dem.

Brændenælder


Nu hvor hønsene ikke lever frit endnu skal der samles planter, insekter og køkkenaffald til dem, så de kan få noget at spise og kradse i.

Foder




















Jeg har iagttaget at hønsene ikke kan lide når køkkenaffaldet er for stort. Nabo havde lige givet dem kebab og de spist næsten det hele på en gang, men brødet, paprika og agurk var for store og lod det så ligge. Da vi skar det i små stykker åd de det.

Hønsene for derudover økologisk hønsefoder som kommer ind i en foderautomat. Her har hønsene selv regulere deres foder indtægt.  


Foderautomat



















Rede / Buret indretning:

Min hønsegård:

Min nabo har valgt at tage et børne legehus af træ som rede. Det har været en forholdsvis hurtig måde at opbygge en hønsegård på. Afmålingerne af huset er 2 x 1.5 x 1.5 m.  

Hønsehus med indgang (sort kasse)
























Huset er sat op på sten så hønsene også kan gemme sig under huset og det ikke står ned på jorden og begynder at rådne. Selve hønsegården er bygget indbrudssikker mod rotter og mår.













I selve hønsehuset blev der anbragt siddepinde, en rensnings skuffe, to redekasser og en skuffe til at samle æggene ind. Begge skuffer kan åbnes udefra og gøre det nemmere at rense hønsehuset og samle æggene ind.

Redekasser







De to redekasser har et hul i midten så æggene kan falde ned i ægge skuffen. På den måde behøver man ikke at kravle ind i hønsehuset, men indsamle æggene udefra. 

Ægge skuffen



















Rensnings skuffe





















Hønsegården er på ca. 13 m² hvor hønsene har mulighed for at tage et sandbad, spise deres foder, drikke vand, kradse i jorden og sidde på pinde. Støvbadet er vigtigt for hønsenes egen daglig hygiejne.
Sandbad















'






















Skjule muligheder:

Min hønsegård:
Hønsene kan både gå under deres hønsehus men de kan også gå ind i deres hus.

Klima:

Høns kan godt holdes udenfor selvom det er vinter og – 8 grader. Hønsene har bare et højere forbrug af foder for at kunne holde varmen og vandet skal holdes frostfrit. (Juhl & Falgren 2012)

Min hønsegård:
Når solen skinner for meget går hønsene i skyggen eller under hønsehuset. Hvis det regner er de også ude, det eneste hønsene ikke kan lide er lyn og tordenvejr. Efter et voldsomme tordenvejr om natten sad hønsene stive af skræk langt ind i formiddagstimerne før de begyndte at røre sig igen.

Sociale muligheder (flokdyr):

Høns er flokdyr og trives bedst i mindre flokke. De lever i et hierarki der hos høns kaldes for hakkeorden. Hønsene hakker efter hinanden for at bestemme hvilken høne der er den dominerende. Den dominerende høne får lov til at spise først, have den bedste sove- og rede plads. Jo større en flok er jo mere hakkes der efter hinanden. Det kan ske at den høne der er længst nede i hierarkiet ikke trives godt pga. mangel af foder.
Et andet problem der kan opstå i et hønsehold er fjerde pilleri og kannibalisme. Det betyder at de går rundt og piller fjerde hos sig selv eller hos de andre høns. Resultatet af det er at hønsene taber deres fjerde.
For at undgå det har hanen i hønsegården en specielt funktion. Hanen skal holde ro og orden og fordel arbejdet i flokken. Desuden galer han om morgen for at vække flokken og fortælle dem at de skal begynder med at spise og lægge æg. Hanen galer også for at vise andre haner at det er hans flok og de skal holde sig væk. (Juhl & Falgren 2012)
Trods alt lever høns i flokke sammen og har et socialt adfærd, men de er ikke lige venligt til alle på samme måde.

Min hønsegård:
Allerede nu kan man iagttage at hun kyllingerne hakker efter hinanden og han kyllingerne sørger for ro og orden i hønseflokken.

Dag- eller nataktiv:

Min hønsegård:
Høns er dagaktive selvom de godt kan sidde og holde en lille lur midt på dagen. De er beskæftiget med at kradse i jorden, lede efter føde, pudse sig og tage sandbad.

Formering:
Hos høns er det ikke nødvendigt at der er en han med i spil, som normalt hos fuglene, for at hønen lægger æg. Men man har brug for hanen når man vil avle, vedligeholde bestanden eller have slagtehøns.
Udviklingen af en kylling går fantastisk stærkt bare på 21 dage udvikler kyllingen sig. Allerede efter 14 timer er der synlige tegn på forandring inden i ægget. På selve ægget er der ikke noget at se. For at være sikker på at ægget er befrugtet bliver man nødt til at afvente tre dages rugning. Derefter kan man gennemlyse ægget hvor man kan se de første tegn på en kylling.
Her har man en god oversigt over hvordan kyllingen udvikler sig. 
Efter 21 dage pikker kyllingen sig gennem skallen, det kan tage op til 24 timer inden den er kommet helt ud. (Juhl & Falgren 2012)

Årscyklus:
Høns har ingen brunstcyklus, de kan parre sig og udvikle frugtbare æg altid. Høns starter med at lægge æg for første gang når de er omkring 20 uger gamle. Når de er omkring 2 år begynder ægproduktionen at tage af.
Hønsene holder ikke nogen vintersøvn og laver de samme ting både om foråret, sommeren, efteråret og vinteren.

Rengøring / Hygiejne:
Som jeg selv fandt ud af lugter høns ikke særligt godt, især når solen står på volieren og huset i noget tid. For at undgå dette er det vigtigt at rense mindst en gang om ugen i huset og i volieren efter behov. Om vinteren lugter høns ikke så meget, men fordi de tilbringer meget af dagen indenfor skal der gøres rent noget oftere.
Det er ikke muligt at fjerne alle klatter i volieren da hønsene blander dem med jord når de kradser i den. Derfor er det godt at skifte jorden ud en gang om året. For at undgå sygdomme hos hønsene, skal de altid have tilgang til frisk vand og madresterne fra køkkenet må kun gives i små mængder, som kan spises på kort tid.
Rotter kan nemlig blive til et problem, hvis de først har fundet ud af at der er madrester og foder. For at undgå det skal tørfodret pakkes godt væk i plastik tønder med låg på.

Min hønsegård:
Hønsefoderet bliver lagret i tønder i garagen hvor rotter ikke kan komme til. Desuden for hønsene kun få mængder af køkkenaffald. Min nabo har gjort dårlig erfaringer med madrester der ligger for langt tid i hønsegården, da det ikke kun tiltrækker rotter, men også bier og insekter.


Dyreholdets kredsløb:

  • Vi har ægget som enten kan spises eller bliver til en kylling. 
  • Kyllingen begynder at spise planter, hønsefoder og smådyr. 
  • Hønen spiser hønsefoder, planter og smådyr. 
  • Gødningen bliver komposteret. 
  • Kompostet kan bruges til planter og komposten bliver spist af smådyr. 
  • Smådyrene og planter bliver spist af hønen. 
  • Hønen kan enten spises eller lægger nye æg og ruger dem ud. 
  • Æggene kan enten spises eller blive til kyllinger. 





Natursyn:
Jeg blev først med alderen mere bevidst om naturen. Vi har nemlig brug for mange ting fra naturen som f.eks. træet som vi laver papir og møbler af. Vi har brug for frisk vand og vi lever af det naturen giver os som f.eks. frugt, planter og grønsager. Desuden giver naturen os sol og regn som er med til at planterne vokser. Vi kan altså ikke leve uden naturen. Derfor skal vi passe på vores natur, så de fremtidige generationer også kan nyde godt af den. Det er dermed også vores ansvar, som kommende pædagoger, at formidle børnene vigtigheden af naturen.




Litteratur:

Juhl J. & Falgren S. (2012). Økohøns - Selvforsyning til husbehov. Farum: Koustrup & Co.

Dienstag, 8. September 2015

Biotopopgave 1. del mit biotop




Jeg har valgt at beholde mit biotop fra foråret 2014.

I det følgende vil jeg vise mit biotop ved hjælp af en skitse og de billeder jeg har lavet. Desuden vil jeg komme in på hvad jeg har brugt af grej, for at arbejde med mit biotop. Efterfølgende har jeg set på hvordan planterne har forandret sig i forhold til 2014. 





Skitse og billeder af mit biotop.



Billeder af mit biotop 













For at arbejde effektivt med sit biotop er det vigtigt, at have forskelligt grej med ud i naturen. Desuden er det vigtigt, at have gode bøger i børnehaven eller der hjemme for at kunne bestemme planter og dyrene man har fundet. 

Følgende ting har jeg haft med på min tur.

    •      En stor skål
    •      En saks
    •      En pose
    •      En pincet
    •      Et fotoapparat ( mange ting så jeg først efter jeg havde taget billeder af nogle planter)
    •      Et glas med skruelåg. (Man kan købe mange forskellige glas men et gammelt marmeladeglas gør det                også)
    •      Et tæppe 
    •      En avis
    •      En bøtte
    •      En kniv
    •      En ske
    •      En skovl


Hvis man er undervejs med børnene, kan man tage følgende yderlige ting med.

En insektsuger til at indsamle små insekter det gøre det nemmere for børnene at fange og se på dyrene.

Små glas med en lup som låg det gøre det også nemmere for børnene. 

En insektboks hvor små dyr også kan overleve nogle dage i. 



Jeg vil starte med den almindelig tusindfryd, som så ud på følgende måde i 2014 


















I dag (07.09.2015) så den sådan ud. Der er ingen stor forandring på nær at stilken er blevet længer end den var om foråret. 


















Den næste er hyben rosen 2014.

















Hyben rosen 07.09.2015 

Her i efteråret er der både kommet flere blade, roser og hyben på grenene i forhold til foråret 2014. Derudover er der nogle blade der allerede begynder at visne. 




















Den næste er Liljekonval 2014.



















Liljekonval 07.09.2015.

Bladene er fuld udvokset og begynder at visne, i forhold til foråret hvor bladene var rullet sammen endnu.